Bakkehuset

Bakkehusets beliggenhed var ideel for landlige sommerophold, og dette kom på mode blandt det dannede og velstående borgerskab i 1700-tallet. Med sin landlige beliggenhed på bakken, og en fin udsigt over det omkringliggende landskab, blev Bakkehuset betragtet som et frirum fra det travle og trængte byliv bag Københavns volde.

I 1780 flyttede Knud Lyne Rahbek ind som sommergæst, og i 1787 blev han fast lejer. Da han i 1798 giftede sig med Kamma Heger, flyttede de ind i hans lille ungkarlelejlighed. I 1802 købte Rahbek hele Bakkehuset, og parret flyttede ned i den større lejlighed i hovedfløjens stueetage, hvor man i dag kan opleve deres historiske stuer. I de næste tre årtier udviklede Bakkehuset sig til et epicenter for dansk litteratur- og kulturliv.

Museet etableres

Efter Kamma og Knud Lyne Rahbeks død blev Bakkehuset solgt og gennemgik en omskiftelig periode, hvor det blandt andet fungerede som “Helbredelsesanstalt for idiotiske, svagsindede og epileptiske Børn”. I begyndelsen af det 20. århundrede var Bakkehuset meget nedslidt, og to af de fire fløje var blevet revet ned.

I 1903 blev der givet tilladelse til at vise en lille udstilling i stueetagen med fokus på ægteparret Rahbek. Udstillingen skabte fornyet interesse for Bakkehusets historiske betydning, og der blev arbejdet for at etablere et museum. Dette lykkedes, og den 3. juni 1925 blev museet indviet som “Bakkehuset. De Rahbekske Mindestuer”. Museet bestod oprindeligt af fire stuer i stueetagen, men er siden blevet udvidet flere gange. I 1935 skænkede historiografen Louis Bobé Bakkehuset til Frederiksberg Kommune, og i 1954 nyindrettede Tove Clemmesen, museumsinspektør på Nationalmuseet, de historiske stuer.

I 2013 blev Bakkehuset en del af Frederiksbergmuseerne og er siden blevet revitaliseret og nyindrettet. I 2017 blev den historiske have indviet samtidig med det ottekantede orangeri.

Læs mere om historien her

De hollandske slægter

Da kong Frederik 3. i 1651 tvangsflyttede 20 hollandske bondefamilier fra Store Magleby på Amager til de nye markjorder på Frederiksberg, mødte han stor modstand. Bønderne mødte simpelthen ikke op til den officielle overdragelse, da de ikke mente, jorden var god nok.
De familier, der endte med at slå sig ned og bygge de 20 gårde langs Allégade, bragte deres karakteristiske hollandske slægtsnavne med sig.

Mange af navnene kan i dag spores direkte i den danske kultur- og lokalhistorie:·        
Dirchsen (eller Ditlesen): En af de absolut mest dominerende slægter i kolonien. Navnet Dirch (og kvindenavnet Dirchsken) blev flittigt brugt i generationer. Skuespilleren Dirch Passer (der faktisk var af gammel amagerslægt) fik sit fornavn herfra.
Jansen / Jan: En udbredt slægt, hvor navnet i generationer nedarvedes efter det hollandske patronymikon-system.
Corneliussen: En anden markant slægt blandt de oprindelige gårdejere.
Crillesen (eller Grillesen): Navnet stammer fra det hollandske Cornelis eller Chrilles, som blev fordansket over tid.

Da Ny-Hollænderbyen brændte i 1697, opgav bønderne endeligt Frederiksberg. De søgte om tilladelse til at flytte tilbage til Amager, hvilket de fik i 1699.

Forlystelsesmekka

Fra bondeby til forlystelsesmekka (1800-tallet)
Efter hollændernes flugt genopbyggede kongen ikke byen. I stedet lod kong Frederik 4. Frederiksberg Slot og Frederiksberg Have opføre.

Allégade blev omdannet til en elegant indgangsvej til slottet, og kongen gav tilladelse til, at der måtte drives traktørsteder (beværtninger) i gaden for at betjene hoffets gæster og det københavnske borgerskab, der tog på udflugt.

I løbet af 1800-tallet eksploderede Allégade og det tilstødende Vesterbro i et sandt forlystelsesmekka:

Sommerlyst og Alleenberg: De gamle kongelige privilegerede traktørsteder udviklede sig til enorme forlystelseshaver. Her var der sangerindepavilloner, keglebaner, karruseller og udendørs koncerter. Borgerne strømmede dertil i hestevogne (de såkaldte kaffemøller) for at drikke kaffe og punch i det grønne.

Teatergaden: Allégade blev hurtigt synonym med folkelig teaterkultur. Det mest berømte var Mors-Teater (senere Frederiksberg Teater). Det var her, den folkelige revy og de tidlige varietéer for alvor fandt sit publikum.

Lorry-komplekset: I 1896 opkøbte restauratøren Lorry Feilberg det gamle traktørsted Café des Allées. Han omdannede det til et gigantisk forlystelsesimperium inspireret af Paris. Komplekset kom til at rumme:

Landsbyen: En sangerindepavillon indrettet som en idyllisk tysk bindingsværksby.
Drachmann–Kroen: Et kunstnerbrasserie opkaldt efter digteren Holger Drachmann.
Riddersalen: Et etablissement med teater og revy, som i dag stadig fungerer som aktivt teater.


Hvor folk i 1600-tallet mødte hårdt landbrugsarbejde i Ny-Hollænderbyen, mødte de i 1800-tallet gøgl, musik, teater og øl under de store aske- og lindetræer.